Du kan få hjælp til indretning af dit nye badeværelse ganske gratis. Du er velkommen i butikken til en snak og du må gerne medbringe tegning, mål og fortælle om de ønsker og krav du har. Vi vil så rådgive dig på stedet og hvis der er udfordringer med indretningen vil vi måske bede om flere mål og så sende dig et færdigt forslag, som du kan arbejde videre med. Du er velkommen til at booke en tid, så du er sikker på at der er tid til dig, og du er også velkommen til at sende en skitse pr. mail forinden, så vi kan lave et foreløbigt forslag.
Vi har typisk brug for rummets dimensioner, vinduer og døre (vender de indad eller udad), hvor er faldstammen, er det et hus, 1.sal osv. Er der skråvægge, hvor højt til knæk eller evt. hak og skorstene. Hvor er installationerne placeret i dag: vandudtag, toiletafløb? Synlige rør som der skal tages hensyn til.
I indretningen tager vi udgangspunkt i at minimere udgifterne, udnytte rummet bedst muligt mht adgang til de forskellige funktioner samt at bibeholde de installationer, der fungerer godt. Vi rådgiver om fliseformater og lys og lysindfald og meget andet, som du måske ikke lige selv tænker over. Og derefter kommer det sjove: stilart, møbler, farver og spejle og lys!